Procesoperatører til Meggitt i Kvistgaard (dag og nat)

 

ScanPeople søger procesoperatører til Meggitt i Kvistgaard (dag og nat)

Hvis du gerne vil bidrage til at levere høj kvalitet, i samarbejde med resten af Meggitt-holdet, så venter vi spændt på at tage godt imod dig.
Som produktionsmedarbejder i elektroderingsområdet, vil du være med til at producere på specialprintere, påtrykning/påsmøring/pådypning af elektroder med bl.a. sølv på vore keramiske produkter. Derudover deltagelse i Meggitts LEAN proces - Meggitt Production System. Herunder deltagelse i tavlemøder, dagligt arbejde med Lean og 6S mm.

Din profil

Du har gerne flere års erfaring fra en produktionsvirksomhed. Fagligt arbejder du meget omhyggelig og du har erfaring med præcision og kvaliteten i dit arbejde ligger meget højt.

  • Du har erfaring fra støvfritrenrums produktion.
  • Du har gerne erfaring fra overflade-/skærm printteknologi eller fra småkomponents-skæremaskiner.
  • Du er vant til at arbejde med småkomponenter, som indebærer arbejde under lup.
  • Du er vant til at arbejde med måleværktøjer bl.a. viskosimeter, og kapacitansmeter.
  • Har du erfaring med LEAN, GMP eller arbejde efter FDA-regler er dette en fordel.

Som person er du tålmodig, kvalitetsbevidst og omgængelig samt har gode samarbejdsevner. Du er hjælpsom og omstillingsparat. Du er villig til at lære og er selvmotiverende, og trives i et travlt miljø.

Det er et krav at du taler og skriver godt dansk. Engelsk er en fordel da Meggitt A/S er en multikulturel virksomhed med over 18 forskellige nationaliteter.

Vi søger pt. følgende profiler:

• Daghold:

Barselsvikar som procesoperatør i sølvområdet, silke/tampontryk, smøring og dypning.

• Daghold:

Procesoperatør i sølvområdet, silke/tampontryk, smøring og dypning.

• Nathold:

Procesoperatør i sølvområdet, silke/tampontryk, smøring og dypning, Hertil kommer også plansliberopgaver.

• Nathold:

Procesoperatør i skæreafdelingen.


Virksomheden tilbyder

  • God lønpakke.
  • Ansættelse under Industriens Overenskomst.
  • En spændende hverdag med mulighed for at dygtiggøre dig inden for produktion og at tilegne dig egenskaber på højt niveau ift. dagens standarder.

Opstart
Hurtigst muligt, men vi venter på den rette. Vi indkalder dog løbende til samtale, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen.

Ansøgning
Finder du ovenstående ligeså spændende som os og er du klar til nye udfordringer, skal du via linket indtaste dine oplysninger og uploade ansøgning og CV. Søg jobbet Her

For yderligere information, kan Flemming Juliussen eller Rikke Jakobsen kontaktes på telefon 43 31 00 67.

 

Om Meggitt
Hos Meggitt Sensing Systems A/S I Kvistgaard fremstilles en speciel type keramik med piezoelektriske egenskaber. Der sidder f.eks. et lille stykke piezoelektrisk keramik i de ultralydsscanningsapparater, der bruges til scanning af gravide. Derudover bruges produkterne i alt fra sonarudstyr til pacemakere. Der sidder piezoelektrisk keramik fra Meggitt i over 80 pct. af verdens pacemakere.

Meggitt Sensing Systems A/S er en del af Meggitt, som er en stor børsnoteret britisk koncern med næsten 12.000 medarbejdere fordelt over hele verden.
På den danske fabrik i Kvistgaard arbejder ca. 100 medarbejdere lige pt.
Se mere på https://www.meggitt.com/

 

Om ScanPeople:
ScanPeople er en solid og dynamisk, danskejet virksomhed i Scanavo gruppen. Vi er yderst servicemindede og kompetente rådgivere. En af ScanPeoples store styrker er medarbejdernes meget forskelligartede baggrunde. Vi besidder et vidtrækkende rekrutteringsnetværk og en bred erfaring med vikarassistance, search, rekruttering, interim management og outplacement.
Vi har med ScanPeoples blå division valgt at specialisere os i at levere personale indenfor Industri, Medico, Teknik og Pharma. Yderligere information findes på www.scanpeople.dk – Her kan du i tillæg finde ScanPeoples grønne division som er specialiseret i at levere personale indenfor Salg, Marketing, Kontor og Administration.
Se mere på www.scanpeople.dk