ScanPeoples søsterselskab, Scanavo A/S, deltager hvert år i Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladets Erhvervspanel, der står for indsamlingen til Julehjælp.
Hos ScanPeople er vores støtte med til at give 3 familier en bedre jul.
Derfor støtter vi uden tøven denne gode sag, så vi er med til at gøre en forskel for fattige børns jul.
Tusindvis af børn i Danmark glæder sig ikke til juleaften. Julemad og julegave er en luksus, som deres mor eller far ikke har råd til. Det ved de godt. Derfor har de heller ikke skrevet en ønskeliste, som deres klassekammerater har.
Ved at støtte indsamlingen kan du være med til at give fattige børnefamilier i Danmark, en glædelig jul.
Alle bidrag går ubeskåret til Julehjælp. For hver 1.800 kr., der samles ind, kan en fattig børnefamilie få julemad og julegaver til børnene.