Kategori: FN’s 17 Verdensmål

ScanPeople stræber efter at skabe en arbejdsplads som bygger sine grundværdier på FN’s 17 Verdensmål.

Vi fokuserer på: 

  • Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel
  • Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
  • Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
  • Verdensmål 10: Mindre ulighed
  • Verdensmål 12: Ansvarlig forbrug og produktion
  • Verdensmål 13: Klimaindsats

Verdensmål 13: Klimaindsats

Verdensmål 13: Klimaindsats

ScanPeople skal være med til at forbedre fremtidens klima. Vi skal tilpasse os og investere i grønne løsninger.

Formål

Alle har et håb om en fremtid uden bekymringer for negative klimaforandringer bl.a. som følge af Co2-udslip, og vi skal sikre en positiv fremgang i brugen af grøn energi.

 

Mål

  1. At overgå til grøn energi og grønne løsninger
  2. At levere klimaforsvarlige løsninger
  3. At investere i grønne energiløsninger samt mindske Co2-udledning ved blandt andet at øge kundesegmentet i denne branche

 

Indsatsområder

  • ScanPeoples salgsafdeling skal have fokuslister med virksomheder indenfor grøn energi og andre bæredygtige løsninger, så vi i højere grad støtter bæredygtige virksomheder med arbejdskraft og udvikling.
  • Flere medarbejdere tager gerne cyklen, går eller benytter sig af offentlig transport til og fra arbejde, herved mindsker vi Co2-udslippet.
  • Ved rekruttering søges der først efter kandidater med bopæl i nærområdet, til fordel for både klima og kandidat grundet mindre transport og -tid.
  • Vi stræber efter at opfordre vikarer/kandidater til at benytte kollektiv transport, cyklen eller lignende hvis muligt og forklarer gerne mulighederne for det ved den aktuelle virksomhed.
  • ScanPeople giver bidrag/investerer årligt i et udvalg af organisationer og initiativer, der bidrager til grøn energi, klimaindsats mv., som eksempel kan nævnes ’Danmark planter træer.’ Se mere under ScanPeople støtter.
  • ScanPeople er opmærksomme på at spare på energi- og gasforbrug. Vi har varmepumper / air-conditions til at opvarme og afkøle, så radiatorer bruges mindst muligt. Herudover er første valg til afkøling af lokaler altid at åbne vinduer og skabe gennemtræk, en bonus ved dette er, at vi får ren og frisk luft ind, som bidrager til højere koncentration.

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

ScanPeople skal have et ansvarligt forbrug og genanvende mest muligt, for at reducere aftrykket på naturen og miljøet omkring os.

Formål

At hver medarbejder forstår og lever op til sit ansvar for at skabe en sundere jord med respekt for ressourcerne og mest mulig genanvendelse af disse.

 

Mål

  1. Ansvarlige og informerede medarbejdere med sunde muligheder for fremtidens liv
  2. En sundere natur og bevaring af givne ressourcer
  3. Større genanvendelse og bedst udnyttelse / anvendelse af produkter samt bedre affaldssortering

 

Indsatsområder

  • ScanPeople skal begrænse indkøb af merchandise og gå efter bæredygtige løsninger i forhold til mængde, produktion, materialer og arbejdsforhold.
  • ScanPeople skal genbruge mest muligt og være opmærksom på muligheder for at donere fysiske produkter videre.
  • ScanPeople betaler gerne et højere beløb for en bæredygtig løsning herunder blandt andet i forhold til Co2-reducering ved produktion.
  • ScanPeople sigter mod at blive mest muligt digitale, og har allerede sænket vores papirforbrug betydeligt. 
  • Ved print benytter vi FSC-mærket papir med EU-Ecolabel, og går, så vidt muligt, efter de mest bæredygtige producenter.
  • Alle computere er indstillet med print-defaulten ‘Udskriv på begge sider’, så vi udnytter papiret mest muligt. Skal udskriftet ikke længere bruges, smides papiret i papir skraldespanden, og sendes til genanvendelse.
  • Scan-konsulenter planlægger møder i samme områder på samme tidspunkter, så vi sikrer mindst mulig transport og hermed mindsker brændstof forbruget, samt sparer tid i processerne.
  • ScanPeople arbejder med at optimere vores processer mod en mere bæredygtig fremtid. Herved kan vi nemlig både spare tid og hjælpe naturen. 
  • ScanPeople har en cirkulær og omfattende affaldssortering, som hver medarbejder er opmærksom på og uden tøven husker sin kollega på.
  • ScanPeople er stolt en del af en kantineordning, som har en omfattende bæredygtighedspolitik. Kontakt os for mere information om denne.

Verdensmål 10: Mindre ulighed

Verdensmål 10: Mindre ulighed

ScanPeople skal bidrage til at fjerne ulighed mellem køn og minoriteter. Vi skal styrke diversiteten og organisationen og herved drage nytte af alles forskelligheder.

Formål

Medarbejdere hos ScanPeople skal fremelske hinandens kvaliteter samt behandle hinanden som ligeværdige parter med respekt og forståelse for hinandens kompetencer, så det sikres, at hver medarbejder føler sig set, hørt og respekteret.

 

Mål

  1. Ansættelser på baggrund af indstilling, kvalifikationer og muligheder
  2. Slå ned på alle former for diskrimination – ingen vi er i berøring med, må føle sig diskrimineret, men alle skal føle sig inkluderet og værdsat
  3. At have konkrete politikker, som hver medarbejder står inde for og handler ud fra

 

Indsatsområder

  • ScanPeople ansætter først og fremmest på baggrund af kandidatens indstilling til jobbet samt muligheder for personlig og faglig udvikling. Hver medarbejder skal minde sin kollega om dette.
  • Alle medarbejdere og samarbejdspartnere skal behandles ligeværdigt og med respekt for hver enkelts særlige behov. Denne respekt er desuden en af ScanPeoples kerneværdier.
  • ScanPeople skal sikre tryghed blandt medarbejdere og i hver medarbejders arbejdsliv – En åben kommunikation blandt medarbejdere og ledelsen er nødvendig for, at udfordringer i forhold til ulighed kan tages op og løses bedst muligt.
  • Medarbejdere skal føle sig forpligtet til at påpege problemer i forhold til enhver form for ulighed, og komme med idéer til at styrke diversiteten.
  • Uanset køn, alder, baggrund, oprindelse mv. skal hver medarbejder støttes, respekteres for at stå op for sine holdninger og turde indgå samt inddrages i relevante forhandlinger, beslutninger og konfliktløsninger.
  • ScanPeople støtter aktivt tiltag, som giver dårligt stillede en bedre og mere fair chance for at lykkes. Støtte gives både til organisationer og enkeltpersoner i samt uden for Danmark.
  • Scan-konsulenter er forpligtede til at opfordre kunder til ikke at selektere i kandidater på baggrund af køn, alder, etnicitet mv. ScanPeople vælger gerne kunder fra, hvis vi ikke kan stå inde for deres syn på lighed eller ikke kan lykkedes med at rådgive og rykke kunden i dennes syn på lighed. 

Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

ScanPeople skal sikre positiv og bæredygtig vækst via proces optimering, innovation og ny teknologi samt tilbyde anstændige jobs på lige vilkår. Vi skal leve op til vores slogan, at være “Det perfekt match mellem kandidat & virksomhed.”

Formål

At flere jobs bliver skabt og besat samt, at fremtidens arbejdspladser – både hos ScanPeople og vores kunder – lever op til fastsatte standarder i forhold til processer, rettigheder, politikker og fysisk samt psykisk miljø.

 

Mål

  1. Drive organisationen ansvarligt og bæredygtigt samt skabe vedholdende og innovativ vækst og herved flere jobmuligheder
  2. Medarbejdere og vikarer føler sig respekteret og er ansat på konkurrencedygtige vilkår, både Hos ScanPeople og hos vores kunder
  3. Højere gennemsigtighed via processer og rapporter samt større diversitet i kandidater

 

Indsatsområder

  • Der skal afholdes årlige undersøgelser, APV’er og MUS-samtaler med varierende emner og spørgsmål.
  • ScanPeoples medarbejdere følger den interne personalehåndbog, som behandler vedtagede politikker, der skal sikre anstændige jobs.
  • Til alle vikarer udleveres ‘Velkommen som vikar’-kittet, hvor vilkår og rettigheder tydeligt beskrives, så det sikres, at vikarer træder ud i anstændige jobs hos ScanPeoples kunder med tryghed for alle parter.
  • Scan-konsulenternes gode dialog med diverse jobcentre og skoler over hele Sjælland, hjælper os med at nå flere kandidater – herunder nyuddannede og samfundets mere udfordrede kandidater.
  • Ved det rette match og hvis muligt, skal elever tilbydes fastansættelse.
  • ScanPeople skal have fokus på at hjælpe unge i job, bl.a. ved at tilbyde elevpladser, opretholde en god kontakt til diverse skoler, og ved at være hvor de unge er, gennem målrettede kampagner.
  • ScanPeople fokuserer på ældres kvaliteter og erfaring og hjælper dem ud i relevante jobs.
  • ScanPeople skal være opmærksomme på at optimere interne og eksterne processer, og herved sikre høj arbejdskvalitet. 
  • ScanPeople skal betragte kunder, kandidater og vikarer som samarbejdspartnere, så vi sammen sikrer de bedste løsninger.
  • ScanPeople skal selektere i vores kunder, vi skal sætte krav til deres forhold – interne og eksterne samarbejdspartnere skal være indforståede med og leve op til vores værdisæt.
  • Vi skal sikre kvalitetsjobs og undgå uprofessionelle situationer og skuffede vikarer/kandidater via tydelige procedurer i samarbejdet med kunder. En god og regelmæssig kommunikation er nødvendig. 
  • ScanPeople skal bidrage til den økonomiske vækst ved fortsat at skabe flere arbejdspladser og assistere kunder med at skabe holdbare ansættelsesløsninger, så vores kunder også kan vækste.

 

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

ScanPeople skal uddanne mennesker på tværs af køn, alder, etnicitet mv. Medarbejdere skal videreuddannes i det omfang, det giver mening. Medarbejdere og vikarer skal informeres om ScanPeoples bæredygtige processer.

Formål

At fremme bæredygtig udvikling og livslang læring i og uden for organisationen gennem intern/ekstern uddannelse, grundig oplæring af medarbejdere og studerende/elever i jobbet samt i bæredygtighed.

 

Mål

  1. Motiverede medarbejdere med forbedrede kompetencer samt tryghed og tilfredshed hos medarbejdere,vikarer og kunder
  2. Forberede uerfarne på arbejdsmarkedet
  3. Fremtidssikre virksomheden på bæredygtig vis og forblive konkurrencedygtige samt bevare et højt og altid kvaliceret serviceniveau og herved være klædt på til morgendagens udfordringer

 

Indsatsområder

  • ScanPeople er et godkendt praktiksted – ScanPeoples målsætning er, så vidt det er muligt, hvert år at uddanne elever.
  • Elever og nyansatte skal sikres grundig og kvalificeret oplæring i jobbet, ScanPeople, IT-systemer, gennem fastlagte procedurer, planer og tilstrækkelig afsat tid af ansvarlige. Proceduren skal følges og evalueres.
  • Nyansatte kan tilbydes relevante kurser, som en del af oplæringen til fordel for virksomheden samt kunder og kandidater, så disse også sikres et professionelt samarbejde.
  • Der skal støttes finansielt, tidsmæssigt og i forhold til engagement, hvis en medarbejder ønsker et kursus, videreuddannelse eller lignende, som har relevans for medarbejderens kompetencer, stilling og udvikling i ScanPeople.
  • Hver medarbejders ’basics’ skal være på plads, så nyansatte ikke gentager oplærerens dårlige vaner.
  • Afsluttede opgaver, situationer, kunde-/kandidatforhold, ansættelser mv. skal evalueres løbende, så hver medarbejder kan tage de gode ting med videre, og rette op på de mindre gode ting til næste gang.
  • ScanPeople skal videreudvikle sin Scanskole med tilgængelige politikker/processer, grundig oplæring for nyansatte, i nye arbejdsopgaver, nye systemer, nye situationer mv.
  • Hver medarbejder og vikar informeres om ScanPeoples bæredygtighedspolitik. Hver Scan-medarbejder skal arbejde ud fra denne politik.

Verdensmål 3: Sundhed & Trivsel

Verdensmål 3: Sundhed & Trivsel

I ScanPeople ønskes en sund tilværelse både mentalt og fysisk for medarbejdere og samarbejdspartnere samt lokalmiljøet.

Formål

En positiv og sund udvikling i lokalsamfund/-miljø samt medarbejdere og vikarer, der trives fysisk og mentalt, bliver hørt, støttet og hjulpet. Fysisk og mental sundhed hænger sammen, derfor handler vores indsatser om begge.

Mål

  1. Sunde, glade, tilfredse og engagerede medarbejdere.
  2. Høj fastholdelse af medarbejdere.
  3. Mindske nedslidning og herved sikre et langt og godt liv for alle.

Indsatsområder

  • ScanPeople har en udnævnt arbejdsmiljørepræsentant, som blandt andet også står for sikkerhedsansvaret.
  • Der afholdes årlige undersøgelser, APV’er og MUS-samtaler med varierende emner og spørgsmål.
  • ScanPeoples personalehåndbog udleveres til alle kollegaer ved ansættelse. Personalehåndbogen behandler alle interne politikker. bl.a. vedr. nultolerancer i forhold til mobning, alkohol og rusmidler i arbejdstiden mv.
  • Der tages hensyn til psykiske og fysiske sygdomme. Ledelsens dør er altid åben og en løsning, som passer begge parter, vil altid blive fundet.
  • Medarbejdere respekterer, opbakker samt støtter hinanden og ledelsen går foran. Opleves dette ikke, påpeg det da overfor ledelsen, så der kan blive taget hånd om det, og problemer kan løses.
  • Der skal være fokus på socialt samvær, blandt andet gennem årlige firmaarrangementer, jævnlige teambuilding dage, frokostpauser i fællesskab og et åbent kontorfællesskab.
  • Der skal mindst to gange om dagen luftes ud på kontorene. Der er mulighed for at spise udenfor, og gå en tur og få frisk luft, hvilket mange medarbejdere benytter sig af, og flere medarbejdere tager gerne cyklen eller går til og fra arbejde.
  • ScanPeople hjælper til at sidde i ergonomisk korrekte arbejdspositioner, så skader mindskes. Alle har et hæve-/sænkebord. Medarbejdere skal opfordre hinanden til at gøre brug af dette.
  • ScanPeople lever efter udtrykket ”Motion gør glad.” Ønsker én eller flere medarbejdere at deltage i et motionsløb, en aktivitet, eller lign. så støttes der økonomisk og i form af sponsoreret sportstøj. Herudover støttes lokale sportsforeninger og sunde initiativer. Se hvilke her: ScanPeople støtter.
  • ScanPeople skal selektere i kunder og sætte krav til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så vi sikrer gode arbejdsforhold for vores vikarer.
  •