30-09-2019
De danske virksomheder viser stadig stor styrke og driver væksten i den danske økonomi, mens landene omkring os kæmper.
Spørgsmålet er, hvor længe endnu vi kan holde stand, mener DI’s cheføkonom.

De sammensatte konjunkturindikatorer for industrien og servicesektoren går i september tilbage til et nettotal på henholdsvis -7 og 7. De nye tal bekymrer DI’s cheføkonom Morten Granzau, da de peger i retning af, at flere virksomheder er berørt af den globale vækstafmatning.
- Færre virksomheder forventer vækst i produktion og salg. Det signalerer, at stadig flere danske virksomheder møder lavere efterspørgsel som konsekvens af den høje internationale uro, siger cheføkonom Morten Granzau, DI.
- Det er især erhvervstilliden blandt de europæiske industrivirksomheder, der har lidt et knæk. Brexit og den eskalerende handelskrig har sammen med svag vækst i Tyskland og Italien svækket efterspørgslen efter store industrivarer, siger Allan Sørensen.
Dette påvirker også ScanPeople. Derfor har vi den seneste tid fokuseret på at få endnu flere ordrer inden for medicinalindustrien, hvis vækst forventes at være mere stabil i de usikre tider, som europæisk økonomi befinder sig i.
Læs mere i disse tre korte artikler fra DI: