25-10-2022

Sig hej til ScanPeople og NQR’s to nye stjerne dygtige kollegaer✨ Se hvem i denne nyhed!

ScanPeople vikar og rekruttering vækster med to nye kollegaer

Summer er startet som Recruitment Consultant hos vores partner Nordic Quality Recruitment ApS. Hun har en bachelor i teknoantropologi og prøver at forstå det enkelte menneskes behov ud fra et teknologisk perspektiv – et spændende talent for NQR!

Summer siger: “Det jeg især godt kan lide ved NQR er, at vi er specialiseret indenfor Life Science, da det er en rigtig spændende industri, som udvikler sig hele tiden. Jeg kan rigtig godt lide at tale med mennesker og blive klogere på deres personlighed og forstå hvorfor de har valgt lige præcis den vej i livet.”

Summer er super social og bidrager med en dejlig energi i teamet.

 

Camilla er ScanPeople og NQR’s nye områdeleder inden for økonomi, regnskab og systemer. En vigtig rolle, som hun allerede har bevist, at hun sagtens kan udfylde!

Camilla er uddannet inden for økonomi, og har i en alder af snart 24 allerede rigtig fin erfaring fra store virksomheder i roller med meget ansvar.
Derfor er vi helt trygge ved at overlade tallene i dine hænder Camilla.

Camilla siger: “Jeg har været utrolig glad for at være startet hos ScanPeople, fordi mine kollegaer har taget vildt godt imod mig. De er utrolig søde og hjælpsomme.”

Camilla, det er dejligt at se hvordan du har kastet dig ud i alle de nye opgaver og relationer med en imødekommende og frisk indstilling!

Tak til jer begge for at stille op til et lækkert billede. Jeres teams glæder sig til masser af succes sammen!