Scan Interim Management

Scan Interim Management

 
 

Specialist- & ledelsesassistance

Interim Management er forretningsudvikling og formidling af midlertidig assistance på ledelses- og/eller specialistniveau. Via vores omfattende database og vidtrækkende netværk af højt kvalificerede ledere og specialister kan vi levere netop den kompetence, din virksomhed har behov for her og nu.

I forbindelse med eksempelvis spidsbelastninger, sygdom, orlov, udfasning af en afdeling/virksomhed, ekstra behov for specialkompetencer i en given periode, turn-around, forretningsudvikling mv. kan Interim Management være en stor fordel for din virksomhed.

Til forskel fra en fastansættelse skal din virksomhed ikke anvende kostbar tid på lange ansættelsesprocedurer. ScanPeople fremskaffer den rette kandidat med de rette kvalifikationer, som med kort varsel kan tiltræde i din virksomhed.

Du kan indsætte en Interim Manager med de fornødne spidskompetencer for en tidsbegrænset periode, og Interim Manageren besidder fra første dag de kompetencer, din virksomhed har behov for til at løse en given opgave.

Fordele ved Interim Management:
  • Din virksomhed har mulighed for at fremskaffe præcis den kompetence, der er behov for i en midlertidig periode.
  • Interim Manageren er nøje udvalgt og besidder dokumenterede kvalifikationer.
  • Interim Manageren arbejder effektivt og professionelt fra første dag.
  • Interim Manageren har udelukkende fokus på at løse den konkrete opgave.
  • Der afregnes kun for effektive timer, og ansættelsen er tidsbegrænset.
  • ScanPeople varetager som arbejdsgiver den administrative del, herunder aflønning af vikarer, indrapportering af feriepenge, ATP, sygedagpenge, G-dage mv..

Når den tidsbegrænsede ansættelse ophører, og opgaven er løst, er der ingen yderligere forpligtelser over for ScanPeople og vores Interim Manager.

Kontakt os på telefon: 43 31 00 71 eller mailinfo@scanpeople.dk, og hør, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med kvalificeret arbejdskraft på højt niveau i tidsbegrænsede projekter.